DANMARK: CIBT og Danish Export Hjælper Eksportvirksomheder med Dokumenterne

December 1, 2022


Orden i papirarbejdet er afgørende for eksportsalget. CIBTs services sikrer de danske eksportvirksomheder hurtigt og korrekt dokumentarbejde, så medarbejdere og eksportvarer kan komme hurtigt og sikkert rundt i verden.

Visumregler, tolddokumenter og andre handelsdokumenter er en stor og vigtig del af det at drive eksportvirksomhed. Men det tager tid, og det kan være komplekst at få styr på alle dokumenterne.

I en mission om at gøre det lettere og hurtigere for danske eksportvirksomheder at få ordnet papirarbejdet og dermed lette eksportprocesserne, har CIBT og Danish Export Association samlet kræfterne og formaliseret samarbejdet til gavn for virksomhederne og til gavn for dansk eksport.

CIBT kan blandt meget andet hjælpe med visum, mobility, immigration, remburser og tolddokumenter. Det gør det nemmere for danske virksomheder at operere globalt, og målet er at øge dansk eksport ved at effektivisere processerne for de danske eksportvirksomheder.

CIBT har gennem længere tid været partner med Danish Export, og nu får medlemmerne en mere direkte vej til CIBT gennem Danish Exports medlemsservice Export Help Desk, hvor foreningens medlemmer kan ringe eller skrive ind og få hjælp til deres eksportudfordringer.

Når der på Danish Export kommer henvendelser om visum- eller dokumentrelaterede spørgsmål, bliver medlemmet sendt direkte videre til den rigtige medarbejder hos CIBT, som kan hjælpe med at få løst den konkrete opgave.

CIBT er en international virksomhed, som er dybt forankret i Danmark. CIBT har en række ekspertiseområder inden for visa, told- og handelsdokumenter, og med et stærkt netværk på ambassaderne i både Danmark og udlandet, kan CIBT få papirarbejdet hurtigt og effektivt igennem.

”CIBT ser frem til at hjælpe Danish Export’s medlemmer med disse komplicerede opgaver, så de kan få succes med eksport, rejse og handel med udlandet”  Mikkel S. Wismann, Managing Director for CIBT Nordics.